torsdag den 2. april 2009

Jeg har været en "lurker"

Jeg indrømmer det -- jeg har været det Jakob Nielsen kalder en "lurker".
I 2006 skrev han om deltagelse på sociale websteder og hvordan kun ganske få egentlig deltager i fællesskaber, mens langt de fleste lurer de andre. Og jeg har siden set flere artikler, der bekræfter, at det gælder stadig.
Jeg har luret på Facebook i et års tid nu. Jeg har ikke været sikker på, at jeg havde behov for at deltage. Men nu hvor jeg er færdig på Biblioteksskolen, og holdkammeraterne er spredt for alle vinde, dukker behovet op. Jeg har besluttet at være en ægte deltager - både for at holde forbindelser vedlige, men også fordi jeg synes at jeg som bibliotekar skal være "derude" hvor biblioteksbrugerne er.