søndag den 12. april 2009

Facebook og privatlivet

Jeg har altid troet, at det var lidt af en modsætning at tale om privatlivet i forhold til Facebook. Hele ideen er at dele stort og småt fra sit liv med hele cyberspace. Eller?
Jeg er blevet en hel del klogere efter at have læst Nick O'Neills artikel fra All Facebook om indstillingerne på Facebook. Det er nemlig muligt at inddele sine venner via oprettelse af vennelister i f.eks. "familie", "venner" eller "karriere". Man kan så fastsætte indstillinger for den enkelte liste mht. hvem der har adgang. Det er virkelig smart, hvis man har en ide om, at Facebook kan bruges til andet end at se sidste nyt fra vennerne. Så man kan faktisk være "privat" sammen med et hold venner uden at alle mulige andre kigger med. Jeg går straks i gang med at oprette vennelister.